Mindfulness (Tilføjet 09-01-2007)

Hvordan man lever sit liv med fuld tilstedeværelse
- og håndterer stress.På stressklinikker, universiteter og i lægekonsultationer i USA er mindfulness ved at være et almindeligt kendt begreb.
Læger og psykologer har erkendt, at de redskaber, de har til rådighed, ikke er tilstrækkelige. At den måde den enkelte patient bliver i stand til at tackle sin livssituation eller sin krise på, er mere afhængig af personlige værktøjer end af medicin. Man vælger derfor i stigende grad at tilbyde mindfulness kurser til såvel private som patienter og universitetsstuderende. I de senere år også til erhvervslivet. Ved Massachusetts Universitet har man forsket i virkningen af mindfulness på en række sygdomme og dokumenteret effekten af metoden på for eksempel kræft, psoriasis, depression og smerter.

Stress
Overskriften på hvad der skubber til et menneskes grænser og balance er stress.
Stressorer kan være pres og vanskeligheder på arbejdspladsen. Det kan være kroniske smerter, økonomiske problemer, hovedpine, en kræftdiagnose – eller bare det at leve i en småbørnsfamilie.

Både på jobbet og privat er der en konstant strøm af opgaver og problemstillinger, vi skal forholde os til. Den daglige informationsmængde vokser og samtidig stiger det politiske krav til hvor meget tid vi skal bruge på arbejdspladsen.
Meget få af os har mulighed for at hive stikket ud og rejse til en øde ø. Vi må i stedet lære at forholde os til de mange stressorer.

Mindfulness Based Stress Reduction
Herhjemme har der været talt meget om nødvendigheden af stresshåndtering og om negativ og positiv stress. Der er kurser i at tackle stress, men den helt fundamentale bevidsthed om vores eget sind og muligheden for den dybe afslapning gennem meditation, er stadig på begynderstadiet i forhold til USA.

Metoden, som bliver kaldt Mindfulness Based Stress Reduction, blev allerede udviklet for 27 år siden af Dr. Jon Kabat-Zinn ved University of Massachusetts Medical Center. Han fandt ud af at man gennem øvelse kan bryde den automatiske tilbøjelighed til at miste sit nærvær og fortabe sig i tanker og smerter, og startede med at træne grupper af patienter. Siden da er mindfulness blevet et anerkendt redskab og mere end 13.000 mennesker har deltaget i træning. Over 600 stressklinikker i USA anvender i dag mindfulness.

Det tabte nærvær
At det er stress der er i fokus, skyldes at de fleste mennesker befinder sig permanent i en slags adrenalindrevet tilstand der bedst kan karakteriseres som stress. Vi fortaber os i tanker, følelser og uafbrudte gøremål og har helt mistet kontakten med vores grundlæggende indre ro og nærvær. Det er blevet så almindeligt at være i denne tilstand, at vi tror den er normal. Udefra kommende ting og tilfældige tanker har fået lov at bestemme over vores liv.
I en almindelig familie med transport af børn til og fra institution, arbejde, indkøb, mm. er der måske 15 minutters ubeslaglagt tid om dagen. Derfor taler en mor med sit barn uden egentligt at høre hvad det siger, fordi hun er fortabt i sine tanker om næste dags arbejdsopgaver eller fordi hun samtidig forsøger at finde ud af hvad hun skal lave til aftensmad. Hendes mand giver hende et knus samtidig med han er opspændt efter en diskussion med en kollega.
Manglen på nærvær udtrykker sig også hos kvinden, der lytter i telefonen til sin venindes problem, samtidig med hun tjekker sin mail på computeren. Eller lederen der drøfter sit personales forslag medens han gennemgår sin indre dagsorden.

Manglen på nærvær skyldes ikke en manglende lyst til at være opmærksom. Men netop en fortabelse af sig selv, der er foregået ubemærket over årene fordi mængden af gøremål og informationer har fået lov at overtage én. Man har i bogstaveligste forstand mistet styringen af sit liv. Og er kommet til at tro på, at de tanker og følelser der flagrer gennem én, er den man er.

Opmærksomhed
Det centrale i mindfulness er ikke så meget hvad man vælger at fokusere på, men den opmærksomhed som man giver hvert øjeblik. I stedet for konstant at kommentere og vurdere hvad der foregår indvendigt, indtager man en slags ”vidneholdning”. En form for stille neutral og udramatisk holdning. Det er især vigtigt at være opmærksom på sin tendens til at være dømmende, til at redigere eller censurere tankerne, eller til at fortabe sig i sine tanker.

Respons i stedet for reaktion
Når man er ubevidst om sine tanker reagerer man på automatpilot. Det betyder at en bestemt begivenhed, for eksempel pålæggelse af en ekstra arbejdsopgave automatisk starter en tankerække om, at det bliver svært at nå, at det vil betyde

---

Gå til: Forside | Nyheder | Artikler | Kategorier