Warning: mysql_connect() [function.mysql-connect]: Access denied for user 'admin_bryllup'@'localhost' (using password: YES) in /home/admin/domains/smukonline.dk/public_html/modules/artikler/displaySingleArticle.php on line 52

Warning: mysql_select_db(): supplied argument is not a valid MySQL-Link resource in /home/admin/domains/smukonline.dk/public_html/modules/artikler/displaySingleArticle.php on line 53

Warning: mysql_query(): supplied argument is not a valid MySQL-Link resource in /home/admin/domains/smukonline.dk/public_html/modules/artikler/displaySingleArticle.php on line 56

Warning: mysql_fetch_array(): supplied argument is not a valid MySQL result resource in /home/admin/domains/smukonline.dk/public_html/modules/artikler/displaySingleArticle.php on line 59

Warning: mysql_query(): supplied argument is not a valid MySQL-Link resource in /home/admin/domains/smukonline.dk/public_html/modules/artikler/displaySingleArticle.php on line 74

Warning: mysql_fetch_assoc(): supplied argument is not a valid MySQL result resource in /home/admin/domains/smukonline.dk/public_html/modules/artikler/displaySingleArticle.php on line 74

Warning: mysql_close(): supplied argument is not a valid MySQL-Link resource in /home/admin/domains/smukonline.dk/public_html/modules/artikler/displaySingleArticle.php on line 84

Warning: mysql_connect() [function.mysql-connect]: Access denied for user 'mobmedia'@'localhost' (using password: YES) in /home/admin/domains/smukonline.dk/public_html/modules/artikler/displaySingleArticle.php on line 90
Hvad er Osteopati? - SmukOnline.dk
Gør SmukOnline.dk til din startside Føj SmukOnline.dk til dine fortrukne Print denne side ud   Nyheder Artikler Debatforum Konkurrencer
SmukOnline.dk » Artikler
09.09.2010 - 34 online  

Hvad er Osteopati? (Tilføjet 05-09-2006)

Hvad er Osteopati?Osteopati er en medicinsk videnskab, som benytter sig af manuelle teknikker som manipulation, mobilisering, muskelenergi mv.
Seneste indlæg i forum
Antal brugere:
Opret gratis bruger idag
til diagnose og behandling af den gensidige påvirkning af muskel-skelet systemet, det viscerale (organ) systemet og det kraniosacrale system. Osteopati er baseret på traditionelle medicinske fag som embryologi, anatomi, fysiologi, neurologi, biomekanik, patologi (sygdomslære) mv. Osteopati kaldes også for manuel medicin.

Osteopati blev grundlagt i USA af læge Andrew Taylor Still i 1892. Dette system var hovedsageligt baseret på undersøgelse og behandling af muskler og skelet. Dr. Still forstod også vigtigheden af cirkulations systemet og mente samtidig, at kroppen havde sit eget apotek for selvhelbredelse. Kranio-sakral terapi og organ terapi er siden tilført osteopatien. I USA er der 17 universiteter for osteopatisk medicin. Osteopati er en lægegerning, hvoraf medicin og kirurgi indgår. I resten af verden indgår medicin og kirurgi ikke i osteopati studiet.

Hvad består osteopatibehandling af?
Hos en osteopat vil du blive behandlet ud fra 3 grundlæggende principper:
1) Din krop er en helhed og skal betragtes og behandles som sådan
2) Din krop kan, under de rigtige betingelser hele/helbrede sig selv
3) Din krops struktur og funktion er gensidigt afhængig af hinanden

Osteopaten har derfor specialiseret sig i at se på, hvordan forskellige dele af kroppen: knogler, led, bindevæv, muskler og organer mm. arbejder og påvirker hinanden. På den måde undgår osteopaten at udføre traditionel symptombehandling.

Hvad nytter det f.eks. at løsne op for et led, hvis musklerne og bindevævet omkring dette led stadigvæk spænder? Netop ved at betragte kroppen som en helhed og arbejde sig ind på de dybereliggende årsager til symptomerne, opstår der hurtigt effektive og holdbare resultater ved en osteopatisk behandling. Derfor slutter selve behandlingen ikke før osteopaten så at sige har gjort sig selv overflødig. Når den optimale balance i kroppen er genskabt, vil osteopaten nemlig rådgive patienten omkring hvilke værktøjer og muligheder f.eks. øvelser, der skal til for at fastholde denne optimale funktion.

Osteopati har til formål at undersøge og behandle hele kroppen, ikke bare dele af den.

Formålet med en osteopatisk behandling er at søge at stimulere kroppen til at genvinde normale funktioner og dermed blive i stand til at hele sig selv.

En osteopatisk undersøgelse og behandling foregår udelukkende med hænderne uden kemiske medikamenter eller sprøjter.

Osteopaten søger at genoprette balancen mellem kroppens hoved systemer; muskel og skelet systemet, organ systemet, kranio-sacral systemet, bindevævssystemet og kredsløbs systemet.

Hvad behandler en osteopat ikke: Patienter med kræft, farlige smitsomme sygdomme, AIDS, alvorlige hormonelle sygdomme, strukturelle skader og infektioner samt personer med svære psykiatriske lidelser.

Hvilke teknikker benytter en osteopat?
HVT (High Velocity Low Amplitude Trust)
MET (Muscle Energy Techniques)
Ledmobilisering
FASCIE (bindevævs-) terapi
ANT (Abnorm Nerve Tension)
Kraniosakral terapi
Organterapi
Strain-Counterstrain (Jones teknik)
McKenzie-koncept
Akupunkt-terapi
Kostvejledning

Filosofien bag osteopati

Behandlingsfilosofi
1. Muskel og skellet terapi
2. Organ-terapi
3. Kraniosakral terapi

Mange behandlere, både dygtige samt knapt så dygtige arbejder enten med muskel og skellet systemet, kraniosakral systemet eller organsystemet. Det er tre vigtige systemer, som har en stor effekt på kroppen. Alle tre systemer har osteopater enten opfundet og udviklet eller specialiseret sig i. Osteopater sammensætter disse tre systemer i en filosofi som bygger på deres gensidige påvirkning. Dermed opnås en endnu højere effekt.

Osteopaten går meget op i, at alt i kroppen skal kunne bevæge sig. Ved nedsat bevægelse eller ubalance i systemet vil der opstå nedsat lokal blodcirkulation og dermed nedsat immunforsvar lokalt (locus resistentia minoris). Dermed øges risikoen for lokal inflammation/infektion. Ved at genoprette bevægeligheden og balancen, genoprettes blodcirkulationen, som dermed optimerer helbredet.

If you remove the cause recovery will follow.
A.T. Still

1. Muskel- og skellet terapi
Terapi, hvorved der genoprettes bevægelighed af de strukturer (nerver, fascier, led, ledbånd, muskler/sener), der har nedsat bevægelighed. Dette inkluderer osteopatiske teknikker som manipulation, ledmobilisering, MET osv. Herudover benytter Hans Andersen McKenzie principper og teknikker samt akupunkt terapi (bindevævs massage efter akupunktur principper).

Osteopaten er specialist i biomekanik og funktionel anatomi, hvilket vil sige, at Osteopaten undersøger og analyserer hele kroppen. En patient kan sagtens have smerte et sted, men årsagen sidder et andet sted. Osteopaten behandler årsagen, ikke symptomet.

2. Organterapi (viscera)
Ved nedsat organ funktion påvirkes resten af kroppen, dette kaldes et viscero-somatisk refleks (organ-krop påvirkning) ved nedsat organ funktion kan der opstå bækken/ryg/nakke smerter hovedpine osv.

Ved organ terapi forstås, at osteopaten forsøger at opnå en optimal væske til- og fraførsel dvs. blod samt lymfe gennemstrømning af organerne, så organerne kan opsuge og ”fodre” resten af kroppen med næring/energi i form af vitaminer, mineraler, protein, fedt og kulhydrat.

Organerne har også den vigtige funktion, at de producerer hormoner samt søger for et godt immunforsvar. Kroppens eget ”apotek”.

Ved nedsat blodgennemstrømning eller immobilitet af et eller flere organer kan der opstå ubalance i kroppens eget ”miljø”. Der kan opstå nedsat blodgennemstrømning i organerne efter operationer, hvor der dannes arvæv. Arvæv trækker sig sammen og kan afklemme arterier/vener (blodårer) eller lymfe, hermed der opstår nedsat væske til- og fra førsel. Evt. opstår der en stase (dæmning) af væsken, så den forbrændte energi ikke kan føres væk, og ny energi ikke kan tilføres. Hermed opstår et indre ”surt”miljø”.

Ved organterapi arbejder osteopaten blidt med bindevævet (omenter/fascier), som ”binder” organerne til hinanden og skelettet. Man behandler blidt for at øge organets eget uafhængige bevægelse (motilitet) samt afspænder de lukkemuskler der opdeler spiserør/mavesæk/tolvfinger-tarm/tyndtarm/tyktarm samt endetarm.

Åndedrætsmusklen (Diafragma)

Åndedrætsmusklen har en vigtig funktion i, at der ikke opstår stase i organerne. Den fungerer som et stempel og presser den gamle sure væske ud af organerne (som en svamp) og hermed bliver der plads til den ny næringsrig væske. Derfor er det vigtigt at åndedrætsmusklen fungerer optimalt.

Åndedrætsmuskelen hæfter sig på de 6 nederste ribben, 6 nederste bryst ryghvirvler samt 1-2-3 lændehvirvel (crus). Ved nedsat bevægelse af disse knogler som følge af blokeringer, arvæv, lungebetændelser osv. vil åndedrætsmusklen forringe sin ”stempel”aktivitet. Dermed kan der opstå stase i organerne med nedsat organfunktion samt immunforsvar til følge.

Organerne bliver reguleret af centralnervesystemet og hormonsystemet (hypofysen).

For hver impuls organerne modtager fra centralnervesystemet, sender de tre gange så mange tilbage.

Der kan opstå problemer i organerne ved en blokering i rygsøjlen.

Der kan opstå smerter i rygsøjlen ved organ problemer.

Man kan påvirke organerne via det autonome nervesystem ved at manipulere leddene i rygsøjlen. (Efferent nervestimulering)

Men man kan påvirke rygsøjlen 3 gange så meget ved at arbejde med organerne.
(Afferent nervestimulering)

Osteopaten arbejder med årsagen, ikke symptomet.

Osteopatens fundament er at alt blodet skal bevæge sig hele tiden, i alle dele, til og fra alle organer. Organerne må have godt blod hele tiden, og masser af det. Blodet må gøre sit arbejde, og vende tilbage til hjerte og lunger for at aflevere sine urenheder. Blodet skal så returnere som rent blod for at gøre sit arbejde igen, og fortsætte sådan livet igennem.

A.T. Still

3. Kraniosakral terapi
Denne terapi har sit udspring i kraniel osteopati, der blev udviklet i starten af 1900-tallet i USA af dr. W.G. Sutherland. Han bemærkede hvordan kranieknoglernes udformning kun tillader meget små bevægelser og at blokeringer, spændinger og skader kunne påvirke helbredet på mange måder.

Den kranielle osteopat arbejder direkte med kranieknoglerne, som behandles med blide manipulationsteknikker for at genoprette balancen. Behandleren fornemmer og påvirker hele kroppen og dens systemer i relation til den kraniosakrale puls.

Osteopati har været kendt og brugt i Europa i over hundrede år, men fik et stort løft i 1970'erne, da amerikaneren dr. John Upledger udviklede den såkaldte kraniosakral-terapi.

Rytmisk puls i kraniet!
Kraniosakral-terapi arbejder først og fremmest ud fra den kranio-sakrale rytme, som stammer fra en næsten umærkelig pulseren i cerebrospinalvæsken, som er en beskyttende og nærende væske, der omgiver hjerne og rygmarv.

Muskler, knogler, hinder, væske, kirtler og nerver danner det kranio-sakrale system, som strækker sig fra kraniet til korsbenet (os sacrum) - heraf navnet kranio-sakral. Den kranio-sakrale rytme opstår som følge af trykændringer i cerebrospinalvæsken, med en normal hyppighed på 6 til 14 gange pr. minut.

Kroppen har tre grundrytmer
Dr. W.G. Sutherland, opdageren af den kranielle osteopati, betragtede den kranio-sakrale puls som den "primære åndedrætsmekanisme", efterfulgt af hjerterytmen og af vejrtrækningen. Han kaldte den "livets åndedræt", eftersom det er den af de tre rytmer, som opstår tidligst i fosterstadiet og først standser nogen tid efter den sidste vejrtrækning og efter det sidste hjerteslag. Den kranio-sakrale rytme rummer et menneskes vitalitet og bygger dermed bro mellem kroppens fysiske aspekt og de psykiske dimensioner. Derfor bliver den kranio-sakrale rytme også kaldt "sjælens puls". Med kraniosakral-terapi kan man nå ind til en helhed af krop og sjæl og dermed hjælpe den "indre doktor" med at genoprette harmoni og balance.

Kraniosakral terapi kan bruges ved problemer som fødselstraumer, børn med kolik og torticollis, hovedpine, migræne, piskesmældsskader, stress-relaterede problemer m.fl.

Hvordan bliver man osteopat i Danmark?
Som læge eller fysioterapeut har man i Danmark mulighed for at blive osteopat D.O. (Diplom i Osteopati) hos International Academy of Osteopathy I.A.O. og derefter tilføje en universitetsgrad på British College of Osteopathic Medicine BCOM i osteopatisk medicin.

Siden 2000 har I.A.O. en skole for osteopati i København.

Find behandlere indenfor osteopati


Gå til: Forside | Nyheder | Artikler | Kategorier
Kontakt
Sitemap
Annonce Info
Til din hjemmeside
© Copyright 2005+ SmukOnline.dk
Design og artikler mm. er © Copyright 2005+ MOB Media.
Indhold og annonceringer mm. er © Copyright 2005+ de respektive ejere.
Nogle problemstillinger eller spørgsmål, så kontakt os.